JOB I BOTIUM

intern & logistik ansvarlig

Er du som en fisk i vandet, når det kommer til logistik, kundekontakt og ordrehåndtering?

Job Intern Og Logistik Ansvarlig Jan 2026 2000Px 2

Om stillingen

Som Intern & Logistik ansvarlig hos BOTIUM med ansvar for tilknyttede logistiske opgaver får du en central position i salgsafdelingen. Du bliver en nøgleperson i eksekveringen af vores indretningsprojekter og arbejder tæt sammen med vores sælgere om ordrehåndtering, koordinering og montage.

Vi holder til i den ikoniske Kapselfabrik i Valby fra 1929 og har en flad organisation med en uformel og familiær omgangstone. Du bliver en del af et dynamisk, mindre team, hvor vi supplerer hinanden og arbejder målrettet mod fælles resultater. Vi repræsenterer mere end 300 brands, og i denne stilling får du mulighed for at arbejde med en bred portefølje af førende designbrands inden for møbelbranchen.

Nøgleansvarsområder

  • Kundekontakt: Intern salgssupport og kundeservice via telefon og mail

 

  • Ordrehåndtering & indkøb: Ansvar for indkøb til ordrer samt koordinering og løbende opfølgning

 

  • Lager: Jævnlige besøg på vores lager i Greve (eksempelvis: opsamling af varer til kunder / statusafvikling / støtte til lageransvarlige i forbindelse med klargøring til leveringer)

 

  • Fakturering: Sikring af rettidig fakturering og opfølgning på manglende betaling i tæt samarbejde med økonomiafdelingen

 

  • Montørkontakt: Planlægge og koordinere leveringer og installering af inventar for vores montagepartner

 

  • Sparring: Tæt samarbejde med og faglig sparring til sælgere for at sikre en effektiv og smidig salgsproces

Hvem er du?

Kvalifikationer & erfaring

  • Gerne 3-5 års erfaring i lignende rolle inden for intern / logistik & kundeservice
  • It på brugerniveau BC365
  • Godt kendskab til Excel
  • Branchekendskab / erfaring indenfor møbelbranchen er ikke et krav, men et stort plus!

Sproglige kompetencer

  • Flydende dansk
  • Mellemniveau engelsk

Personlige egenskaber

  • Være serviceminded
  • Trives med daglig kundekontakt og formår at sikre høj kundetilfredshed gennem en professionel rådgivning
  • Du er nysgerrig på at lære nyt og har evnen og lysten til hurtigt at sætte dig ind i nye ting
  • Struktureret og god til at have mange bolde i luften – koordinerende opgaver er din drivkraft!    

Stillingsdetaljer

  • Stillingstype: Fuldtidsstilling
  • Start dato: Snarest
  • Arbejdssted: Valby (med mulighed for hjemmearbejde efter behov)
  • Løn: efter kvalifikationer, samt pension & sundhedssikring

FØLES DETTE SOM ET GODT MATCH?

Ser du dig selv som en naturlig del af vores team, så vent ikke med at ansøge til i morgen!

Ansøgningsfrist: vi afholder samtaler løbende

 

Send din motiverede ansøgning, CV, og anden relevant information til SBT@BOTIUM.DK

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Søren Bering Thygesen, Adm. Direktør og Partner
sbt@botium.dk
+45 2637 2155

Om BOTIUM

Siden 1972 har BOTIUM været en stærk aktør i den professionelle møbelbranche (B2B). I dag rådgiver vi vores kunder hele vejen fra de første strategiske overvejelser i forbindelse med forandring, vækst og nyetablering af kontor- og domicilindretninger til konceptudvikling, projektstyring og endelig implementering.

BOTIUM er en dansk, ejerledet virksomhed med projekter primært i Danmark – men også internationalt. Vi arbejder tæt sammen med både kunder og samarbejdspartnere og lægger vægt på kvalitet, langsigtede relationer og høj faglighed i alle led.

Vores kontor og showroom er samlet i Valby, hvor vi dagligt byder kunder og samarbejdspartnere velkommen og skaber rammerne for inspiration, dialog og samarbejde.


Læs mere om os og vores projekter her på hjemmesiden.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål?

Send besked