Kantineindretning hos Planday

Strategisk valg af hovedsæde med historisk vingesus…

 

… og højt til loftet. Efter en gennemgribende restaurering af Kuglegården, den gamle flådebase fra 1741,er smukke gamle trægulve, loftbjælker og konstruktioner, som var pakket væk i gipsvægge og akustiklofter, kommet til syne igen. Og det med højt til loftet er ikke uvæsentligt, da tonen er ung, dynamisk og uformel hos Planday, som i dag holder til i en af Kuglegårdens 2 hovedfløje på 2400 kvadratmeter. Derfor er de fritlagte bjælker højt oppe under loftet et fint eksempel på den vigtige signalværdi, da Planday er en virksomhed med en uhøjtidelig og rummelig kultur.

 

Dertil er det en central lokation i København i en helt unik bygning, som i den grad har et dansk og historisk islæt – noget der har været en vigtig faktor i valg af HQ. Dels for at hovedsædet kan understrege virksomhedens danske ophav, men også for at det kan tiltrække og fastholde talent. Plandays mantra er: ‘People matter’ – og det er ikke kun i forhold til kunderelationen, men det spiller i høj grad også en vigtig rolle, at man internt i huset trives og inspireres af omgivelserne.

 

Om Planday

Idéen til Planday blev oprindeligt til på en københavnsk bar tilbage i 2004. Sidenhen er det blevet en fremadstormende danske tech-virksomhed, som har hjulpet adskillige virksomheder på verdensplan med deres succesfulde vagtplanlægnings software og tæller i dag mere end 100 ansatte fordelt på 6 lande. 

 

I takt med at Planday i de senere år har vokset i hastig fart, opstod behovet for mere plads og flere kvalificerede medarbejdere. Som resultat heraf flyttede Planday i 2020 fra den lagerbygning på Islands Brygge, som de delte med en lang række andre start-up virksomheder, til det gamle søarsenal på Holmen, bedre kendt som Kuglegården.

 

Projektet er lavet i samarbejde med indretningsdesigner Katrina Barney.

 

 

 

BOTIUM var partner på disse områder:

SPARRING   |   INDKØB   |   LOGISTIK   |  MONTERING

Highlights i indretningen

Kantineindretning og samarbejde på tværs

 

Ofte bruges der mange ressourcer på eksempelvis mødelokaler og arbejdszoner, men virksomhedens kantineindretning er ofte et overset, men vigtigt, kort i spillet om at tiltrække medarbejdere. Kantineindretningen hos Planday er en afspejling af, hvorledes mange i dag arbejder på tværs og hvor anvendeligt netop denne zone er som arbejdsrum. I indretningsprocessen blev forskellige teams fra Planday inddraget og der blev afholdt workshops for netop at afdække, hvad medarbejderne havde af behov. Hvordan rummene hver især skulle kunne imødekomme formelle/uformelle dialoger, samarbejde på tværs, arealoptimering. Aktivering af kantinen uden for frokosttid er i den grad imødekommet med den nye indretning.

 

Forskellige bordopstillinger med varierende stole gør op med den ‘klassiske kantine’ og er nu et indbydende område at mødes med sine kollegaer på tværs af afdelinger. Variationen i siddepladserne kan dermed udgøre sig for at være et inspirerende café miljø, hvor man har lyst til at mødes med kollegaer uden for frokostpausen. Forskellige pendler i samspil med de fritlagte loftsbjælker bidrager til den hyggelige stemning.

 

Planday lægger stor vægt på medarbejdernes velbefindende og design og anvendelighed til gavn for medarbejderne har været afgørende i indretningen. Rekruttering og fastholdelse af de rigtige talenter er et vigtigt parameter for Planday, som ønsker at tilbyde et arbejdsmiljø, der er et attraktivt sted at tilhøre og arbejde i. Et eksempel på dette mindset er netop loungeområder med coffee station (med den gode kaffemaskine!) og fodboldbord, som giver mulighed for at møde sine kollegaer i uformelle miljøer til både arbejdsrelaterede drøftelser men også bare til at koble af i. Tilfredse medarbejdere er en vital del af Plandays overordnede succes og man ønsker derfor at give medarbejderne de bedste muligheder for at trives på arbejdspladsen. 

 

Fokusord for valg af møbler til indretningen:       

  • Lyst      –      Let      –      Nordisk      –      Egetræ
  • Dansk design
  • Nyfortolkninger af gamle klassikere
  • Rumlig fleksibilitet & Cross-collaboration

Kantine

Entré

BRUG FOR RÅDGIVNING?

Brænder du inde med spørgsmål til vores produkter, services eller andet, sidder vores indretningskonsulenter klar på telefonen til at hjælpe dig videre. Vi har også et stort netværk af indretningsarkitekter, som vi samarbejder med i forbindelse med større projekter. Alt efter behov og stil, kan vi også her guide dig til det rette valg.

Ring til os +4532520852
Skriv til os info@botium.dk