Hjemmearbejdspladser

Går du med tankerne om at etablere en hjemmearbejdsplads?

 

Arbejdslivet, og det miljø det foregår i, er for mange nu en anden efter COVID19 og arbejdsmønstrene har ændret sig. Derfor oplever vi nu et stigende behov for hjemmearbejdspladser, som er kommet for at blive.

 

Aktivitetsbaserede arbejdspladser har længe været i vælten. Men efter pandemien og on/off nedlukninger, som for manges vedkommende har betydet hjemmearbejde som følge heraf, er det i den grad blevet bevist, at vi kan arbejde flere forskellige steder fra og stadig være lige så effektive, hvis ikke mere produktive / kreative.

602189NormannCopenhagenJournalDeskGreyFormChairSwivel5WTapStoolJalousiCabinetFlowLamp201801_1000x626px

Normann Copenhagen

Journal Desk   |   FORM drejestol   |   TAP skammel

Måske er du selv begyndt at foretrække at have en eller flere hjemmearbejdsdage, eller måske er din arbejdsgiver selv i færd at gentænke hele deres space planning – hvilket kan betyde større indretningsmæssige forandringer på arbejdspladsen for at minimere domicilets kvadratmeter, efterkomme større afstandskrav eller minimere antallet af medarbejdere på kontoret på samme tidspunkt.

 

Læs videre nedenfor for at blive klogere på muligheden…

ARTIKEL om HJEMMEKONTORET

 

HJEMMEARBEJDSPLADSER ER TIDENS BUZZ WORD OG ER STADIG EN STØRRE OG STØRRE DEL AF VORES ALLESAMMENS HVERDAG!

 

DET HAR VI SNAKKET MED OM I BERLINGSKE…

FAKTABOKS

 

♦ Aftalen om nedgangen i bruttolønnen skal være reel og skal indgås skriftligt.

 

♦ Som hovedregel skal lønaftaleperioden være minimum 12 mdr.

 

♦ Arbejdsgiveren bærer den økonomiske risiko og eventuelle øgede udgifter kan ikke videreføres til medarbejderen.

 

♦ Arbejdsgiver skal erhverve møblerne direkte og fungere som kontraktspart ift. leverandøren. Lønmodtager får ikke refunderet for regninger ved selvkøb.

 

♦  Aftalen skal være frivillig imellem arbejdsgiver og medarbejder.

 

♦  Medarbejderen skal have mulighed for at udtræde af ordningen (med rimelig varsel).

 

Kilde: SKAT’s hjemmeside.

Hvad er reglerne for og kravene til en hjemmearbejdsplads?

 

Hvis du udfører regelmæssigt skærmarbejde i hjemmet mindst 1 arbejdsdag om ugen eller ca. 2 timer mere eller mindre hver dag, skal arbejdsmiljøet på hjemmearbejdspladsen afspejle de samme regler, som er gældende som arbejdsmiljøet som var du på din virksomheds arbejdsplads.

 

Du kan læse mere om arbejdsmiljølovgivningen og de helt formelle krav for hjemmearbejdspladser her.

Bruttolønsordningen kort fortalt (hjemmekontor med fradrag)

 

Du kan som medarbejder lave en aftale, som tillæg til din kontrakt, med din arbejdsgiver om at få indrettet en hjemmearbejdsplads. Dette vil være en personalegode mod en lønnedgang i bruttolønnen over en fastsat periode. Rent praktisk foregår det således, at arbejdsgiver betaler møblerne og det på forhånd fastsatte beløb trækkes fra din løn før skat.

 

Fordelen ved ordningen er, at man som arbejdsgiver ikke har udgift til indkøb af godet, da værdien heraf bliver modsvaret af en bruttolønsnedgang og for medarbejderen er det fordelagtigt, da man skal betale mindre i skat.

Tips til den gode indretning af hjemmearbejdsplads

 

Der stilles fra Arbejdstilsynets side nogle helt formelle krav til hvorledes arbejdsmiljøet er hensigtsmæssigt indrettet. Se mere om dette her.

 

 

Arbejdsbord

Bordet skal have så tilstrækkelig en størrelse i dybden og bredden, så der både er plads til skærm, tastatur samt andet nødvendigt udstyr men også til at lægge dokumenter osv. fra sig. Det er også vigtigt at have for øje mhp. bredden, at der skal være 50-70 cm afstand mellem skærm og øjne og det skal være muligt at understøtte armene ved arbejdsopgaver.

 

Det er ikke et krav fra Arbejstilsynets side, men for optimale arbejdsbetingelser anbefaler vi at benytte et hævesænkebord, så dine arbejdsstillinger kan variere i løbet af arbejdsdagen – det forøger bl.a. forbrændingen, nedsætter nakke- & ryggener og forbedrer din kropsholdning.

 

Du kan her se nogle af de hæve sænkeborde, vi forhandler

Brug for hjælp til indretningen?

Brug for hjælp til indretningen?

Har du yderligere spørgsmål til produkter eller lignende, er vi som altid klar på telefon og mail til at hjælpe dig videre!

 

 

RING     +45 32 52 08 52

SKRIV     info@botium.dk

Kontorstol

Arbejdsstolen skal være stabil og skal kunne justeres til medarbejderens kropsmål. Vi anbefaler, at det som udgangspunkt er godt at vælge en kontorstol der kan justeres i sædehøjde, -dybde, og -hældning – dermed skaber man de mest optimale rammer for siddekomfort og mindske risikoen for fysiske gener. Endvidere skal der skal være tilstrækkelig plads under bordet og bag stolen, så der er fri bevægelighed til at dreje stolen, rykke den ud og sætte sig. Sørg for at indstille stolen korrekt, så dens sædehøjde og rygindstillinger passer til dig.

 

Husk at til hårde gulve skal hjulene have bløde baner og til bløde gulve skal hjulene have hårde baner.

 

Se mere her: Vores ergonomiske kontorstole

 

 

Belysning

Ordentligt lys gør forskellen for et godt arbejdsmiljø og ved korrekt belysning undgår man øjegener og følgevirkninger heraf. Blikket retter sig mod de lyseste områder og den kunstige belysning bør derfor rettes mod arbejdsobjektet. Arbejdstilsynet kræver, at belysningsstyrken ved kontorarbejde og vedvarende læsning er på 500 lux (1000 eller 1500 lux ved mere lyskrævende arbejdsopgaver).

 

Så vidt det er muligt, så prøv at få så meget naturligt lys ind på dit arbejdsområde. Vær dog opmærksom på at undgå både blænding og reflekser. Vend derfor ikke ryggen mod vinduet, da det kan give spejlinger i computerskærmen. Ligeledes vil blænding få dig til at knibe øjnene sammen og hvilket belaster øjnene unødigt. Skærmen placeres derfor bedst med siden til lysindfaldet.

 

Klik her for: Inspiration til almen og punktbelysning

 

 

Bærbar PC

En laptop er allermest anvendelig når du er på farten, men ved længerevarende brug fra fx en hjemmearbejdsplads kan det føre til uhensigtsmæssige arbejdsstillinger.

 

Derfor skal der, når der arbejdes mere end 2 timer om dagen på den bærbare, benyttes eksternt tastatur og mus. Og endnu bedre mulighed er at koble til docking station med eksterne skærm, for optimale arbejdsbetingelser.

INSPIRATION

 

Behovet til hjemmearbejdspladsen varierer fra bolig til bolig og omfanget af hjemmearbejdet.

 

Forneden finder du moodboards som eksempler på forskellige typer af indretninger. Vi står klar til at vejlede og rådgive din virksomhed til den helt rigtige løsning – ud fra det der bedst matcher jeres behov og økonomi, kan vi skræddersy et udvalg af produktpakker, som du kan tilbyde dine medarbejdere.

Studio_hjemmearbejdsplads_botium_png

Til de små kvadratmeter

 

Til lejligheder og små boliger hvor pladsen kan være trang, er der dog stadig råd for at kunne indrette sig intelligent med sin hjemmearbejdsplads. Vi kan tilbyde flere forskellige skrivebordsløsninger, som kan tilpasses til små rum.

 

 

Dertil kan det tænkes ind at inkorporere et reolsystem til opbevaring – som også nemt kan integreres i boligen.

 

 

Vi anbefaler dog altid at vælge en kontorstol med drejestel – gerne med hjul og højdejustering, frem for en almindelig stol.

Klassisk alternativ til hævesænkebordet

 

Nogle hjem har noget mere plads til at indrette en hjemmearbejdsplads på – måske ikke nødvendigvis et helt rum dedikeret til det, men et område til det i forbindelse med stuen fx.

 

Der findes et stort udvalg af skriveborde, som er helt lige fra de klassiske referencer til det cool og industrielle. Hvis man ikke ønsker (eller har plads til) et hævesænkebord, er der derfor mange andre flotte alternativer – som stadig lever op til kravene om dybde og bredde.

 

Hvad angår kontorstolen er der også mange muligheder for en mere livsstilsorienteret model, der ikke nødvendigvis kompromitterer siddekomforten, i de tilfælde hvor man ikke ønsker en ergonomisk kontorstol.

Classic-hjemmearbejdsplads-BOTIUM
Office Zone - Når der er plads til store armbevægelser

A workplace away from work

 

Når der er plads til de helt store udfoldelser, er det oplagt at lade valget falde på et hævesænkebord. Især hvis man har et helt rum, man kan afsætte til indretning af arbejdsområde.

 

Arbejder man meget hjemmefra er det mest optimale at kunne variere sine arbejdsstillinger så meget som muligt (som var du på din arbejdsplads), og med et hævesænkebord med højdevandring har du god mulighed for skiftevis at stå op og sidde ned.

 

Har du fx en stå/støttestol, kan du endda variere din arbejdspositioner yderligere.

 

Opnå den absolutte komfort i kombination med en ergonomisk kontorstol, som har flere indstillingsmuligheder end en alm. kontorstol med kryds.